Info

Hvem er vi?

Ungdommens Teater er hovedsageligt en forening for unge mennesker der elsker at lave teater uanset om det er at stå på scenen, hjælpe bagved, spille musik eller blot hygge sig i gode venners lag.

Hvem kan være med?

Alle.

Alle der vil Ungdommens Teater er altid velkomne. Det handler først og fremmest om lyst. Men hvad så med "Ungdommen"? Det er sandt at foreningen fortrinsvist er for unge mellem 15 og 25 år - men det lille ord fortrinsvist betyder at alle er velkomne - alder, ja, det er blot nogle tal, men det man føler inden i er vigtigst. Føler du dig ung? Ja? Super. Så er du hjerteligt velkommen.

Hvornår øver vi?

Der er ingen fast formel for hvornår vi øver, i det hver forestilling forsøger at tilpasse øveplanen så den passer både instruktører, skuespillere osv. Generelt kan det dog siges at vi øver 1-2 gange i ugen (+ nogen gange søndagsøvninger eller lignende), men nu mere vi nærmer os premieren på stykket desto mere intenst bliver det. Ugen op til premieren øves der typisk hver dag.

Udover de mange øvegange på forestillinger, afholder vi også jævnligt medlemsdage med variende indhold, fester og improaftner, hvor vi leger med improvisationsteater.

Husk at du altid er velkommen til at kigge forbi!